Forsikring

Hvad nu hvis.... 
Jeg er fuldt bevidst om at det tit er højt elskede stykker stof jeg klipper i, og jeg er meget omhyggelig med både at klippe og sy rigtigt. 
 
Imidlertid så sker fejl. 2 gange er jeg kommet til at klippe forkert, så kunden ikke fik det ønskede. 2 gange ud af mange hundrede. 
 
Hvis der skulle ske noget uventet med viklen, således at den ikke kan bruges til den planlagte slynge, så vær tryg ved at vi finder ud af noget sammen. 
Som udgangspunkt erstattes viklens pris, enten udfra hvad du kan dokumentere at du har givet, pris ved leverandør, eller hvis ikke andet er muligt: fælles skøn.
Vikler erstattes med maks 1.000,-. I tilfælde af udbetalt erstatning, beholder jeg viklen (resterne)
Hvis den er fuldkommen ubrugelig (eks hvis den er vasket forkert), så erstatter Tidsel som beskrevet ovenfor. 
 
Hvis den bare ikke kan bruges til det den oprindeligt var tiltænkt, så finder vi sammen ud af enten at Tidsel erstatter viklen som ovenfor, eller at du får syet en anden slynge, til en reduceret pris. I så fald vil Tidsel erstatte noget af viklens pris (kommer an på hvordan og hvor meget, den er gået i stykker)
 
Det påhviler begge parter at dokumentere at viklen er gået i stykker i Tidsels varetægt, og ikke havde den pågældende fejl/mangel da Tidsel modtog den. 
 
Tidsel | CVR: 32165141 | Bramdrupvej 100, 6040 Egtved  | Tlf.: 22651239 | tidsel@tidsel.dk