Kontakt, betingelser og retur / Bag om Tidsel

Bag om Tidsel

Er det ikke en skøn film min ældste datter har optaget? Det var da vi fik den store kasse med Majtaj MT'er hjem, og jeg lige skulle prøve en.
 
Jeg har selv båret begge mine børn og for os har det været et dejligt redskab, der har bragt barn og forælder tæt sammen, fordi vi har haft føling med hinanden og har oplevet tingene sammen. 
 
 Da de var mindre blev de båret flere gange om ugen, nu er det efterhånden sjældent, desværre. Jeg har derfor stor erfaring både i hvordan man kan bære det helt lille barn der skal have oceaner af tryghed, og det store barn, der bare er blevet træt.
 
Jeg er først og fremmest Mor til Sissel fra december 06 og Astrid fra oktober 09 og er gift med pigernes far. 
 
Tidsel opstod som en ide sammen med en veninde i februar 2008. Jeg skulle sy slynger og hun børnetøj. Siden er hun udtrådt af firmaet, så det kun er mig. Jeg har tilgengæld over 250 slynger på samvittigheden efterhånden.
 
Når jeg ikke er sammen med min familie og venner, syr eller surfer på slyngebarn (under navnet Dottelue), så arbejder jeg som HF geografilærer på VUC Vejle. Et arbejde som jeg elsker højt. Pga travlhed i Tidsel (og træthed over diverse reformer og besparelser) så bliver lærergerningen lagt på hylden foråret 2018.

Ud over at være "underlig, hippieagtig" fordi jeg bruger slynger, så brugte vi også stofbleer da pigerne var små, spiser primært økologisk, har solfangere på taget og kører i nogenlunde miljøvenlige biler. Dog er vores køleskab fyldt med Fun One saft, da vores yngste fik type 1 diabetes i sommeren 2017
 
Tidsel | CVR: 32165141 | Bramdrupvej 100, 6040 Egtved  | Tlf.: 22651239 | tidsel@tidsel.dk